Rundt om Postbyen, ned til havnen og op på Skywalken
Information
TRANSFORMATIONSTUR I POSTBYEN
Postbyen er endnu et gammelt industriområde, der skriver sig ind på en lang liste af industrigrunde eller områder, der gennemgår en utrolig transformation i København i disse år. Nye byområder opstår: Carlsbergbyen, Nordhavn og nu også Postbyen. Snart følger Banegårdsterrænnet og i 2028 er turen kommet til Refshaleøen. De gamle områder gemmer på mange spændende og overraskende historier. Selvom de nu bliver transformeret til boliger og kontorer, så bevarer de deres historiske identitet gennem navne og gennem renoverede bygninger. Vi finder historierne frem og bringer dem til live undervejs på byvandringen.
SKYBRUDS- OG STORMFLODSSIKRING AF KØBENHAVN
På vej ned til Kalvebod Brygge fortæller vi om havnens udvikling. Men så skal vi også op i højden! Vi skal op på Københavns svar på New Yorks Highline, nemlig The Sky walk. Som starter nede ved SEB-bygningen. Vi går op på Bymilen, kigger på Danmarks Rigsarkiv eller Danmarks hukommelse, som man også kan kalde Danmarks Rigsarkiv. Vi fortæller nogle af de spændende historier, som Rigsarkivet gemmer på. Vi kommer hele vejen ud mod Cabinn og Ikea. På den sidste del af turen, fortæller vi om, at vandet kommer og om arbejdet med skybrudssikring og stormflodssikring af København.
NORDEUROPAS STØRSTE UDVIKLINGSPROJEKT
Vi mødes uden for Hotel Villa på hjørnet af Tietgensgade og Bernstorffsgade. Her starter vi med overraskende historier om den gang vi sendte breve. I 2014 blev grunden solgt og nu opstår Postbyen. Vi går gennem Postbyen, mens vi fortæller om tankerne bag byudviklingen og udviklingen af dette område. Vi kommer forbi naboerne, som bla er Hovedbanegården, Politigården og Next House - den tidligere Falcbygning.
ER I LIGE FLYTTET IND I POSTBYEN?
Er I lige flyttet ind i Postbyen, kommer vi gerne på besøg med en håndfuld gode fortællinger om Postbyen og dens naboer. Kontakt os for at høre mere. I kan også læse mere på https://postbyen.dk/
populære ture & aktiviteter
Lad dig inspirere af andre fortællinger
Kundeudtalelser
Det siger vores glade og tilfredse kunder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vi sender nyhedsbrev ud løbende. Vi fortæller om vores arrangementer, sjove anekdoter og skæbnefortællinger fra vores ture.