Hvordan skal du opleve julen i København? Julepynten er oppe. Gløgg, pebernødder og brunkager har fundet vej til butikshylderne. Der bliver hamret og banket på de årlige julemarkeder på byens centrale pladser som Kgs. Nytorv, Nyhavn, Højbro Plads og Nytorv. Alt er ved at være klar. I god tid. Familiens juleaftaler er ved at falde på plads. Hvem tager sig af anden? Hvem tager sig af risalamanden? Ønskesedlerne lader endnu vente på sig. Ja, vi kender det allesammen. Jul i København skal nydes. Og ofte med en hyggelig juletur, hvor vi smager, dufter og mærker julestemningen i Københavns gader. Lad os tage et kige på nogle af de ting, der kan hjælpe dig i julestemning i hovedstaden.
Julemarkeder i København
Julemarkederne i København fylder meget i gadebilledet. Der er stor forskel på, hvad der bliver solgt og når vi går forbi, kan man hurtigt komme til at overveje, hvad en del boder egentlig har at gøre med dansk jul. Men der er stadig mange rigtig fede julemarkeder, som kan bringe os i julestemning. Vi lister nogle af dem nedenfor. Der er altid et par stykker, som vi bider mærke i. I år bliver det ikke jul uden et besøg på Christiania. Derudover lægger vi helt sikkert vejen forbi Vesterbro RAW julemarked lørdag d 12. december for at gå på jagt efter noget skævt, råt og weird, som de selv skriver, man kan finde.
Julemarkeder – ikke en fuldstændig liste, men lidt at starte på
- Julemarked på Christiania 9-20. December
- Kødbyens Julemarked 2.-4. december
- Jul i Tivoli 18. november – 31. december
- Julemarked på Højbro Plads 4. november – 21. december
- Julemarked på Kongens Nytorv 4. november – 21. december 2022
- Julemarked på Nytorv 4. november – 21. december 2022
- Flids Julemarked i Nørrebrohallen 9.,10. og 11. December
- Vesterbro RAW julemarked Lørdag d. 12 december
- Østergro julemarked 11. december
Foto: Marc Skafte-Vaabengaard
Jul i København – med gløgg
Hvad er julen uden mindst et glas gløgg? Den varme vin tilsat sukker, rosiner, mandler, kryddernellike, kardemomme og kanel skaber lune i kroppen i den kolde julemåned. Mange steder taber de også snaps eller cognac ned i den. Så pas på. Den kan være lumsk. Særlig berømt er gløgg på Hviids vinstue, ja i Tivoli’s julemarked kan man ligefrem tage dødsruten gennem alle gløggboderne.
Oplev Jul i København med en julebyvandring
Hos Københavnerture glæder vi os altid til at tage hul på juleperioden, som for os starter allerede i midten af november og varer frem til et par dage før jul. Vi skal nemlig på byvandring og fortælle om julens traditioner. Det er simpelthen så sjovt, så der er kamp om turene mellem guiderne. Mange gange vælger vores gæster at lægge en byvandring i forbindelse med julefrokost eller anden julehygge i virksomheden, familien eller venneflokken. Og så er det jo ekstra sjovt at fortælle om datidens julestuer med julelege, druk og hor. I får lige en lille snas af en af de mange fortællinger, vi disker op med.
Hør om de berygtede julestuer
Hårdt arbejde har gennem århundreder været et vilkår i den danske befolkning. Derfor var julen et kærkomment afbræk, og i tolv dage mellem jul og Hellig 3 konger var det strengt forbudt at lave andet end det allerhøjst nødvendige. Hvad skulle man bruge tiden til? Man tog til julestue hos hinanden, og så blev der spist, drukket og horet, og alle hæmninger blev kastet bort. Julestuerne var berygtede. Holberg skriver i sin komedie Julestuen: ”Hvis jeg havde en daler for hver en mødom, der var blevet taget på julestuer, var jeg blevet rig!” Man legede de julelege, der alle havde seksuelle undertoner f.eks. var blindebuk, en måde at føle lidt på pigen fra nabogården. En anden leg gik ud på at stikke hovedet i en af pigernes skød, mens man blev klappet i numsen af en af de andre i lokalet, som man så skulle gætte, hvem var! Et andet indslag var julebukken – en ung mand som blev maskeret i dyreskind og tog initiativ til ballade og drillerier. De løsslupne fester var en torn i øjet på kirken og de pietistiske præster – bl.a. Brorson var stor modstander, og man forsøgte flere gange at forbyde julestuerne ved lov allerede i 1600-tallet uden den store effekt. Det lykkedes først i 1735, da man under den meget religiøse Christian d. 6, lavede en lov om Sabbattens helligholdelse. I loven forbød man julestuer både privat og offentligt og fik på den måde lagt en lille dæmper på udskejelserne. Men de levede alligevel videre. Og på en måde lever julestuerne fortsat i bedste velgående – nu hedder de bare julefrokoster. På vores juleture byder vi selvfølgelig også på julequiz og mange andre løjer rundt i de julepyntede gader.
Vidste du at…
Nissen var en gårdbeskytter, der kendes tilbage fra før-kristen tid, og den første beretning stammer tilbage fra 981. Nisser var altid hankøn og gik ligesom bonden klædt i træsko, grå bukser og trøje og en rød tophue. Og i modsætning til den børnekære julenisse kunne datidens nisser være ondskabsfulde sataner. Der er historier om nisser, der har dræbt både dyr og mennesker, og som mildest talt har et lunefuldt temperament. Men samtidig var nissen et vigtigt væsen for mennesket. Det var nissen, der bragte held og velstand til gården og sørgede for, at høsten ikke slog fejl. Hvis nissen forlod gården i arrigskab, protest eller simpel kedsomhed, ville det være et katastrofalt tab for bonden. Nissen var der hele året, men i midten af 1800-tallet stillede den temperamentsfulde gårdnisse træskoene, og den søde, sæsonbestemte julenisse tog over.
Foto: Marc Skafte-Vaabengaard
