Faderen, sønnen og øllen – en fortælling om øl i Danmarkshistorien
Information
FADER – SØN – KONFLIKT
Tag med på en tidsrejse, hvor vi fortæller om øllets historie, som begyndte for over 10.000 år siden! Vi fortæller om J.C. Jacobsen, der startede et bryggeri opkaldt efter sin søn Carl og ‘bjerget’ som produktionen blev lavet på, nemlig Valby Bakke. Forholdet var ikke godt mellem fader og søn, og derfor taler man både om Ny- og Gammel Carlsberg. På denne Carlsberg rundvisning dykker vi helt ned i konflikten og forsoningen mellem faderen og sønnen.
UNIK INDUSTRIARKITEKTUR
På vores Carlsberg rundvisning, vil du også høre en helt unik industriarkitektur, om 1800-tallets Danmark, og om gaverne til det danske folk som Frederiksborg slot, Glyptoteket, Botanisk Have og ikke mindst Den Lille Havfrue.
ØL SKAL DER TIL…
Vi går rundt i Carlsbergbyen, besøger haven, ser på både de gamle og de nye bygninger, hører historien. Og der er naturligvis ingen Carlsberg bryggeri rundvisning og ølhistorie uden smagsprøver, så øl skal der til – og tilbage i tiden var øl nærmest en nødvendighed for at overleve!
MASSER AF ØL
I 1800-tallet var vandet i København så beskidt, at man måtte drikke øl i stedet. Seks til otte liter øl om dagen fik ethvert voksent menneske. Kongens bøsseskytter fik 10, og eleverne på latinskolerne fik 3-4! Det var ikke en skam at være fuld, man måtte bare ikke være beruset i retten eller i Guds hus. Kom med og hør, hvorfor vi i huse i dag stadig har et rum, der kaldes et ‘bryggers’, hvorfor elefanterne på Carlsberg har et hagekors på siden, og hvorfor det dengang var svært at lave rigtig god øl.
populære ture & aktiviteter
Lad dig inspirere af andre fortællinger
Kundeudtalelser
Det siger vores glade og tilfredse kunder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vi sender nyhedsbrev ud løbende. Vi fortæller om vores arrangementer, sjove anekdoter og skæbnefortællinger fra vores ture.