HOVEDSTADENS HELTINDER

Start: Hjørnet af Nørreport og Fiolstræde ved det lille kaffetårn | Slut: Christiansborg Nørre Voldgade 70F, København

Undrer du dig også over manglen på monumentale statuer af kvindelige heltinder i København? Eller at der er fire gange så mange veje i København, som er opkaldt efter mænd end kvinder? Kom med på en guidet tur gennem det gamle latinerkvarter og hør om nogle af de markante kvinder – kendte som ukendte – som har sat deres aftryk på København og deres samtid.

Hør blandt andet om Nielsine Nielsen, som var den første kvinde til at komme på universitetet; Johanne Andersen fra Falster, som i 1948 blev den første kvindelige præst i hele verden; og Elisabeth Grundtvig, som mente at mænd skulle lære at styre deres seksuelle lyster for at undgå prostitution og hjemløse børn. Mød Mathilde Fibiger, der vovede at sætte spørgsmålstegn ved ligestillingen i midten af1800 tallet og billedkunstneren Anne Marie, der levede i skyggen af sin berømte mand. Se et af de nyeste kvindemonumenter i byen, der ærer Inge Lehmann, geofysikeren der opdagede at Jorden har en fast kerne og måtte kæmpe for anderkendelse i en mandsdomineret verden.

Kamp for ligestilling

Vi lægger vejen forbi Kvindernes Bygning og hører om kampen for lige vilkår og stemmeret. Ved Christiansborg tager vi på tidsrejse tilbage til 1915  og kvindernes optog gennem København og fortæller om engagerede kvindelige politikere fra Margrethe d. 1. til Nina Bang.
Få indblik i kvinders dramatiske liv med kampe, kærlighedsaffærer og godt entreprenørskab!

Levende fortællinger - fælles oplevelser - Københavnerture slogan

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Ja tak, jeg vil gerne høre om kommende byvandringer og indendørs arrangementer. Jeg snupper også gerne en anekdote eller skæbnefortælling med i farten.

Tak for din tilmelding. Husk at klikke på linket i bekræftelsesmailen du modtager om lidt.