Tour de Havnering – Cykelstien om Københavns havn
Information
CYKELSTIEN OM KØBENHAVNS HAVN
Med fem nye broer inden for relativ kort tid, og en radikal ændring fra industriområde til bolig og kultur område, er Københavns Havn blevet byens største “park”. Ta’ med på den 13 km lange cykelrute “Havneringen” og opdag steder som Bølgen, Sydhavnen og Nokken. På vejen passerer vi nytænkende arkitektur og fortæller historien om hovedstaden fra sildemarked til street food.
SILDEMARKEDER
Når man siger Københavns havn, må man også sige sild – og det er ikke letpåklædte badenymfer men store, fede fisk. Københavns havn har gennem århundrede været en livsnerve i byen, hvor handel og transport flød ud og ind mellem hinanden. I 1100-1500-tallet var det især de store sildemarkeder i Nordsøen, som skabte trafik i havnen.
HAVNEBAD OG MARITIME NYTTEHAVER
I dag er gamle industriområder som Islands og Kalvebod Brygge blevet hjemsted for havnebade, eksklusive lejligheder og forsøg med maritime nyttehaver. Vi fortæller om kunstneren Olafur Eliasson tanker om Cirkelbroen og nyder også udsigten over havnen fra den helt nye Alfred Nobels bro i Sydhavnen og selvfølgelig ikke en cykeltur uden suset over cykelslangen og Bryggebroen. Sidst på turen fortæller vi om bæredygtige projekter som svanemærkede Krøyers Plads og byhonning. Er I ikke til cykelture, kan vi også lave turen, som en 2 timers kanalrundfart. Kontakt os for at høre pris og muligheder. I skal selv medbringe cykler i god stand. Hvis I ønsker at leje cykler, kan vi hjælpe jer med at arrangere det. I denne video kommer du på cykeltur med Tanja til Sydhavnstippen. Undervejs får du også et glimt af nogle af de steder, vi passerer på turen rundt om Havneringen.
populære ture & aktiviteter
Lad dig inspirere af andre fortællinger
Kundeudtalelser
Det siger vores glade og tilfredse kunder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vi sender nyhedsbrev ud løbende. Vi fortæller om vores arrangementer, sjove anekdoter og skæbnefortællinger fra vores ture.