Mellem Himmel og Hav – Byvandring i Nordhavn

Information

Varighed: 1 time og 45 min.
Start: Orientkaj Metro Station
Slut: Nordhavn Station eller i retning af jeres restaurant
Antal: 1-9 deltagere: 2900 DKK
Pris: 10-20 deltagere: 3800 DKK
Tilvælg quiz 500 DKK
Tag med på byvandring i en af Københavns mest spændende bydele, Nordhavn. Transformationen af det gamle industriområde sker med bæredygtighed som kompas. På denne guidede tur byder vi på spændende fortællinger om havnens historie side om side med den lige så spændende fortælling om Nordeuropas største byudviklingsprojekt.

EN BÆREDYGTIG BYVANDRING MED ET HISTORISK TOUCH

Vi fortæller om bydelens maritime og industrielle historie og ikon-byggeriernes historie såsom FN bygningen, Portland Towers, The Silo, Frihavnstårnet og Den Røde By. I kommer til at høre om danskernes søfartshistorie, om den stolte danske flåde og slaget på Reden, om udvandringen til Amerika, om Anden Verdenskrig, starten på FN og mange andre danmarkshistorier, der bliver fortalt med højt humør. Men frem for alt handler byvandringen om transformationen ad Nordhavn fra et gammelt havneområde med slidte pakhuse og industrisiloer til moderne boliger og kontorbygninger, til moderne og bæredygtige løsninger, hvor livet leves ved kajkanten. Vi går igennem de nye byrum og oplever aktivitetshuset med flydebro, ser på lavenergibebyggelse og nær-genbrugsstationer.

NORDEUROPAS STØRSTE UDVIKLINGSPROJEKT

På længere sigt kan hele Nordhavn huse 40.000 beboere og 40.000 arbejdspladser, hvilket gør Nordhavn til Nordeuropas største udviklingsprojekt. Realiseringen af de første byrum og bygninger startede i efteråret 2012. I 2020 var de to første Metrostationer af Nordhavnsforbindelsen klar. På byvandringen besøger vi også en legeplads på toppen af et parkeringshus med udsigt udover hele Nordhavn og København. Vi fortæller om Nordhavns bæredygtige initiativer CIS – Copenhagen International School, hvor solpaneler dækker hele bygningens facade som en skinnende blå-grøn mosaik i bedste maritime stil. Skolen skal huse ikke mindre end 1200 internationale elever, og naboerne og lokale foreninger kommer også til at nyde godt af skolens boldbure, legepladser og lækre indendørs og udendørs idrætsfaciliteter.

populære ture & aktiviteter

Lad dig inspirere af andre fortællinger

Kundeudtalelser

Det siger vores glade og tilfredse kunder

"Tusind tak for byvandringen i torsdags. Vi har simpelthen fået så mange tilbagemeldinger fra folk med ros til guiderne!”

Bonnier Publications

“Det var en kæmpe fornøjelse – vi kommer 100% sikkert igen. Spændende historier, dygtigt formidlet med et glimt i øjet – og kæmpe viden!!! TAK !”

Jeanette, København

“Det var en meget engageret formidling. Sammensætningen af historiske informationer, sjove anekdoter og spørgsmål til os gjorde det til en lærerig, sjov og vedkommende tur for os alle."

Erik, Frederiksberg

“Mette var simpelthen i verdensklasse som guide. Det handlede om hendes enorme viden om København, finurlige vinkler, virkeligt gode kontakt med os alle undervejs som føltes helt personligt i ”flokken”, hendes ”lethed” i form af afvigelser fra scriptet såfremt der kom kommentarer eller der skete noget undervejs, imødekommenhed, humor og meget mere – en sand fornøjelse!”

Claus, Københavns Professionshøjskole

“1000 tak for en FANTASTISK “Festlig Fyraftenstur” i fredags! 😀 Har kun fået positive tilbagemeldinger fra de andre deltagere – en yderst informativ tur, som var alt andet end kedelig.”

Charlotte, EWG Electronics ApS

“Var på guidet tur i København, hvor vi besøgte en masse spændende steder med historier om Danmark jeg ikke har hørt før. Supergod og levende fortæller og jeg kan varmt anbefale Københavnerture.”

Louise, Taastrup

“Spændende og interessant guidet tur, hvor vi hørte om Københavns gamle bygninger og personer. Dejligt med en rød tråd gennem fortællingen”

Anita, Frederiksberg

“Tak for inspirerede juletur med godt til både hjernen og maven. En virkelig god tur, der som altid, når Københaverture er involveret, giver et nyt blik på byen – og i det her tilfælde også julen. Kan varmt anbefales!”

Anne, København

“Tak for en fantastisk byvandring i går. I er anbefalelsesværdige.”

Helle, DLA Piper

“Alle var vilde med timerne sammen med jer, så herfra 1000 tak”

Jette, Scandic Hotels

“1000 tak for en hyggelig og lærerig byvandring og quiz i fredags! Vi synes arrangementet var rigtig godt, og vi har også fået mange positive tilbagemeldinger fra de andre deltagere.”

Susanne, Kammeradvokaten

“Jeg vil give dig en kæmpe tak for en rigtig spændende og medrivende tur med vores team. Vi hyggede os og grinede og fik virkelig meget ud af det. Du får vores varmeste anbefalinger og jeg vil helt sikkert vende tilbage til dig, hvis vi skal afsted en anden gang.”

Jannie

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi sender nyhedsbrev ud løbende. Vi fortæller om vores arrangementer, sjove anekdoter og  skæbnefortællinger fra vores ture.


Levende fortællinger - fælles oplevelser - Københavnerture slogan

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Ja tak, jeg vil gerne høre om kommende byvandringer og indendørs arrangementer. Jeg snupper også gerne en anekdote eller skæbnefortælling med i farten.

Tak for din tilmelding. Husk at klikke på linket i bekræftelsesmailen du modtager om lidt.